Når livet føles svært, kan det være en hjælp at tale med en, der lytter – uden at dømme, uden krav.
Jeg tilbyder psykoterapi til børn og unge, som har brug for støtte, forståelse og nye måder at håndtere det, der gør ondt.
Mange børn og unge oplever udfordringer som:
- Angst, uro eller lavt selvværd
- Sorg eller skilsmisse i familien
- Mobning eller ensomhed
- Stress, præstationspres eller skolevægring
- Vanskeligheder i relationer
Uanset hvad dit barn eller ung står i, er der altid en grund – og der er altid håb.
Terapi handler ikke om at “fikse”, men om at give plads, skabe forståelse og støtte udviklingen indefra.
Hvordan jeg arbejder
Jeg møder barnet eller den unge i øjenhøjde, med nysgerrighed og respekt. Terapien foregår i et roligt og trygt rum, hvor tanker, følelser og oplevelser kan udforskes i det tempo, der føles rigtigt. Jeg bruger samtale, leg, kreative metoder og kropslige teknikker – alt efter alder og behov.
For forældre
Som forælder kan det være svært at vide, hvordan man bedst støtter sit barn. Du er altid velkommen til en uforpligtende samtale, hvor vi taler om din bekymring, og hvad du har lagt mærke til. Sammen finder vi ud af, om terapi er det rette næste skridt.